YdelserReferencerNyheder og presseVirksomhedenSitemapPrint

Camillo Eitzen


Global IT-sikkerhedsadministration



Rederiet Camillo Eitzen håndterer med hjælp fra Ezenta, global IT-sikkerhedsadministration fra Rio til Beijing, fra hovedkontoret i Gentofte.



Camillo Eitzen har vind i sejlene

I løbet af de sidste årtier, er det børsnoterede norske rederi Camillo Eitzen med kommercielt hovedkontor i København, blevet en betydelig aktør på verdenshavene inden for shipping og maritime services som ship management. Igennem såvel organisk vækst som opkøb, er rederiet støt vokset og har i dag mere end 100 skibe og 40 oversøiske kontorer spredt ud over hele kloden fra Oslo til Rio, Beijing og Melbourne. Samtidig er antallet af kunder, leverandører, banker og andre forretningsforbindelser nærmest eksploderet.

 

Skibsfart og IT-sikkerhed er ikke umiddelbart nært beslægtede. Men det moderne rederi er en kompleks forretning, der stiller store krav til kommunikation, dataudveksling og realtids transaktioner mellem rederiets hovedkontor, de mange lokalkontorer og talrige handelspartnere. Rederiet er i stigende grad afhængig af IT, hvorfor væksten har betydet skærpede krav til såvel infrastrukturen som sikkerheden og ikke mindst til IT-afdelingen.

 

Da Camillo Eitzen i 1997 besluttede at etablere en ny it-infrastruktur, inklusiv implementering en ny sikkerhedsløsning, valgte virksomheden at basere sikkerheden på VPN og firewalls fra Check Point. Løsningen blev oprindeligt implementeret på de 10 eksisterende kontorer. Men i takt med virksomhedens vækst er stadig flere kontorer blevet koblet på, så tallet af lokationer nu er rundet 23 verden over.

 

Global IT-sikkerhedsadministration

Steen Greve har været IT-chef hos Camillo Eitzen i 17 år, og har arbejdet med IT siden mainframens storhedstid. "Mainframen var og er ekstremt velegnet til store, administrative systemer, men er samtidig meget lidt fleksibel i forhold til udvikling af nye funktionaliteter og applikationer. Den kunne ikke altid opfylde de forskellige informationsbehov, som den selv var med til at skabe," fortæller han. "I 80’erne gjorde minidatamater, pc’er og LAN det så muligt at for medarbejderne selv at udvikle it-systemerne og dermed opfylde deres egne informationsbehov. Det førte desværre også til eksistensen af mange små, inkompatible applikationer og systemer i samme virksomhed, hvilket gjorde det svært for topledelserne at etablere et solidt datagrundlag til at træffe beslutninger ud fra. Standardisering – både af teknologier og IT-politikker – Internettet og bredbånd gjorde det i 90’erne endelig muligt at kombinere fordelene ved den centrale mainframe og de decentrale netværk."

 

"Tag f.eks. vores mailsystem," fortsætter han. "Vi har i dag 7 Exchange-servere i Gentofte. Hvis ikke udviklingen havde gjort det muligt at centralisere dele af infrastrukturen og vitale applikationer, som f.eks. Exchange, og samtidigt give lokalkontorerne adgang via netværket, så ville vi være nødsaget til at have én mailserver på hvert lokalkontor. Det samme gør sig gældende for andre af vores systemer. Det er hverken økonomisk eller hensigtsmæssigt i forhold til administration og optimal sikring af infrastrukturen. Så da vi besluttede, at etablere en ny infrastruktur, havde central IT-sikkerhedsadministration afgørende betydning."

 

Dengang anvendte Camillo Eitzen et x25 datanetværk med faste forbindelser og begrænset hastighed. Den nye IT-infrastruktur skulle derfor baseres på Internettet og billigere bredbåndsforbindelser. Camillo Eitzen undersøgte markedet og valgte Check Points VPN og firewalls ud fra produkternes høje kvalitet og de centrale styringsværktøjer, der ifølge Steen Greve var i en klasse for sig selv: "Vi bliver rådgivet om IT-sikkerhed af Ezenta, men det er i sidste ende op til os at udarbejde og implementere de procedurer, der maksimerer sikkerheden uden at komplicere forretningsprocesserne," forklarer han. "Check Points centrale styringsværktøjer gør det nemt for os at strømline og styre sikkerhedspolitikkerne over hele verden."

 

Tillid til Ezenta

Det var Ezentas stifter Jens Thonke, der på det tidspunkt var ansat hos en dansk system integrator, som stod bag sikkerhedsløsningen til Camillo Eitzens IT-infrastruktur. "Da Jens tilbage i 2000 etablerede Ezenta, besluttede vi at følge med," forklarer Steen Greve. "For det første var Jens inde i vores sikkerhedsproblematikker og kendte vores sikkerhedsløsning bedre end nogen anden. For det andet havde vi kendt hinanden en del år og havde igennem vores samarbejde fået stor tillid til ham. Efter 10 år kan man vist godt sige, at vores tillid har været og fortsat er velplaceret."

 

Steen Greve understreger kvaliteten af Ezentas sikkerhedsløsning og af Check Points produkter. "Vi er set i et globalt perspektiv, en mindre virksomhed. Alligevel har vi brugt millioner af kroner på it-sikkerheden, og den årlige omkostning på IT-budgettet er ganske betragtelig men er uden tvivl alle pengene værd. Sikkerheden har været og er fortsat upåklagelig," fastslår han, og forsætter:

 

"Check Point produkterne og sikkerhedsløsningen er teknisk set fremragende. Og Ezentas løbende rådgivning og optimering af løsningen betyder, at den er tidssvarende og tilpasset vores forretningsmæssige behov. Vi er faktisk så tilfredse, at vi lige nu overvejer at investere i yderligere produkter fra Check Point i forbindelse med opgraderingen af IT-infrastrukturen på bl.a. vores skibe."

 

"Ezenta er naturligvis fortsat med i processen, og deres rådgivning får stor indflydelse på vores beslutning."

+45 25 35 15 95

Kontakt


Jens ThonkeJens er grundlægger, Adm. Direktør og Partner i Ezenta A/S. Kontakt Jens for yderligere information om Ezenta og vores ydelser.
Jens Thonke
+45 25 35 15 95
jet@ezenta.com

Ezenta nyheder


Nye medarbejdere ansat i Ezenta A/S..
Ezenta har pr. 1 oktober 2008 ansat Claus Tarby Vesthammer som Security Business Manager og Henrik L..
 Læs mere

Ezenta medarbejder har som den førs..
Det var ude på de sene nattetimer og med søvn i øjnene at Morton Christiansen, senior security consu..
 Læs mere

Ezenta sætter fokus på national sik..
Der er i øjeblikket større bevågenhed på den nationale sikkerhed end nogensinde før. Ezenta har i d..
 Læs mere