YdelserReferencerNyheder og presseVirksomhedenSitemapPrint

Ezenta medarbejder har som den første i Danmark taget international certificering


Det var ude på de sene nattetimer og med søvn i øjnene at Morton Christiansen, senior security consultant hos IT-sikkerhedsfirmaet Ezenta, lukkede sin computer ned. Han kunne glæde sig over endnu en gang at have fuldført en international certificering, der gør ham til en af de skarpeste i Danmark til at knække koderne, når danske virksomheder løber ind i trusler på deres IT-systemer.



Morton Christiansen er den første dansker, der nogensinde har gennemført kurset: ”Security 560: Network Penetration Testing and Ethical Hacking” for efterfølgende at blive certificeret som GIAC Certified Penetration Tester. Kurset er udbudt af SANS, der er verdenskendte for deres IT-sikkerhedskurser og de overlader ikke noget til tilfældighederne.


IT-sikkerhed er i fokus som aldrig før efter at man har set talrige eksempler på, at vira og ondsindede hackere æder sig ind i virksomhedernes interne netværk og forårsager ødelæggelser for millioner af kroner.


Ezenta har specialiseret sig i at hjælpe deres kunder med at forsvare sig mod disse trusler. ”For at matche de ondsindede hackere over hele verden, er vi nødsaget til at uddanne vores konsulenter til at tænke og arbejde som hackere,” udtaler administrerende direktør i Ezenta, Jens Thonke. ”Derved kan vi være et skridt foran og hjælpe kunderne til at undgå de dyre og ødelæggende IT-nedbrud.”


Morton Christiansen gik i denne uge på talerstolen ved den verdenskendte IT-security World 2008 konference i USA, hvor han var blevet inviteret til at holde et foredrag om bl.a. buffer overflows, som er en af de ældste sårbarhedstyper, der stadig eksisterer i produkter som Windows og Linux. Et angreb af denne type kan resultere i at angriberen får komplet kontrol over det sårbare system. Man behøver ikke megen fantasi for at forestille sig hvad der ville ske hvis der blev rettet et sådant angreb mod f.eks. danske el- eller vandværker.

 

Fakta om Ezenta:
IT-sikkerhedsfirmaet Ezenta er grundlagt år 2000 og har speciale i rådgivning, samt implementering og drift af IT-sikkerhedsløsninger. Ezenta tilbyder alt fra bistand i forbindelse med udarbejdelse af sikkerhedspolitik, analyse af virksomhedens konkrete behov, implementering, drift og support af løsninger til at imødekomme disse behov.
Derudover tilbyder Ezenta at udføre sikkerhedstest af IT-infrastruktur og vurdering af web applikationer. I den forbindelse er Ezenta godkendt af Visa/Mastercard i henhold til PCI (Payment Card Industry) standarden.
Ezenta har 18 medarbejdere ansat og omsatte i 2007 for knap 20 millioner kroner. For mere information kontakt Tina Houlberg på mail: tih@ezenta.com eller klik ind på hjemmesiden www.ezenta.com

Ezenta nyheder


Tilmeld dig vores nyhedsbrev her..
Med Ezentas nyhedsbrev, bliver du opdateret med de nyeste tiltag indenfor vores sikkerhedsportefølje..
 Læs mere

Ezenta flytter til nye faciliteter..
Pr. 1. august 2010 flytter Ezenta ind i nye lokaler...
 Læs mere

700.000 danske FACEBOOK brugere i f..
Med over 2,2 millioner brugere har Danmark den højeste brugerfrekvens af Facebook. It-sikkerhedsvir..
 Læs mere