Ved at alliere sig med IT-sikkerhedsfirmaet Ezenta har kunsthåndværk koncernen sikret sig effektivt mod ubudne gæster og opnået en høj driftssikkerhed. Royal Copenhagen beskæftiger 3.000 medarbejdere fordelt på 100 lokationer i 14 lande. 600 personer er direkte brugere af IT-systemerne, men stort set alle medarbejdere er afhængige af, at systemerne kører. Vores IT-systemer binder virksomhedens mange enheder sammen i en dynamisk enhed, hvor vi konstant igangsætter nye projekter for at skabe forretningsfordele. Vi har valgt at åbne vores systemer, hvilket set i lyset af de mange lokationer og forskellige brugere også øger risikoen for IT-sikkerhedsmæssige trusler. For at modvirke disse trusler ønskede vi adgangskontrol på vores systemer, siger IT-chef Flemming Bach hos Royal Copenhagen og fortsætter: sikkerhed i vores IT-systemer har høj prioritet både i IT-afdelingen og i direktionen. Vi har derfor valgt en outsourcing strategi, hvor vi køber ekstern spidskompetence indenfor bl.a. IT-sikkerhed, så vi selv kan fokusere på at udvikle vores kerneforretning.
Vi valgte Ezenta som samarbejdspartner og gennem vores samarbejde med dem, får vi kompetent rådgivning og løsninger indenfor IT-sikkerhed, som sikrer vores systemer bedst muligt. Royal Copenhagens egne IT-medarbejdere er generalister og fungerer primært som bindeled mellem brugere og konsulenter. For IT-afdelingen i Royal Copenhagen er det både omkostningsfuldt og vanskeligt at fastholde kompetence indenfor områder, som ikke er en del af kerneforretningen, derfor er disse outsourcede. Vores samarbejde med Ezenta betyder, at vi får tilført spidskompetence indenfor IT-sikkerhed og derved bruger mindre tid på sikkerhedsområdet. Vi ønsker at hjælpe heldet på vej, så vi undgår IT-sikkerhedsproblemer. Og syv-ni-tretten har vi indtil nu ikke været lagt ned eller været udsat for et alvorligt virusangreb, og det er jeg sikker på skyldes vores samarbejde med Ezenta.
IT-sikkerhed betyder driftsstabilitet og tilgængelighed er lig med rentabilitet. Fra hovedkontoret i Danmark kommunikerer virksomheden med produktion og salgskontorer over hele verden. Produktion og indtjening afhænger af om IT-systemerne fungerer optimalt. Vores direktion ønsker så høj driftsstabilitet som muligt og samarbejdet med Ezenta bidrager til, at vores systemer er oppe hele tiden. Men nedetid er ikke kun tabt produktion - det kan også medføre et imagetab, som Royal Copenhagen arbejder målrettet for at undgå. Der har været flere eksempler på virksomheder der har fået meget dårlig presseomtale, når hackere har haft succes med at sabotere hjemmesider, eller ubudne gæster har haft held til at få adgang til virksomheders kundeoplysninger. Vi ønsker med vores beredskab at være så proaktive som overhovedet muligt, så vi undgår lignende situationer, siger Flemming Bach.
Dialogen med Ezenta opstod, da Royal Copenhagen undersøgte muligheder for at opbygge et sikkert WAN-netværk (Wide Area Network). Vores samarbejde med Ezenta blev etableret i forbindelse med et stort WAN-projekt, hvor vi bl.a. udnytter VPN (Virtual Private Network) til at knytte hovedkontoret sammen med produktionen i Örefors og logistikcentret i Malmö. Udfordringen var at sikre, at alle relevante personer kunne få adgang til data på en sikker og stabil måde. Løsningen blev en VPN løsning fra CheckPoint i kombination med hardware fra Nokia. Ezenta var garant for sikkerhedsniveauet i netværket. Med løsningen fik vi et fleksibelt system med ”redundans”, hvor de enkelte lokationer kan fejle over i tilfælde af nedbrud. Resultatet er et setup med stor tilgængelighed og høje oppetider. Siden da har Royal Copenhagen udbygget samarbejdet med en række af andre Ezenta øvrige kerneydelser og produkter. I dag anvender vi også VPN-teknologien til hjemmearbejdspladser, hvor Ezenta sikrer effektive VPN-tunneler. Derudover anvendes en avanceret ”Intrusion Detection” løsning som proaktivt overvåger og stopper uønsket kommunikation som ikke er hensigtsmæssig at lade vores firewall om. Løsningen sidder som sensorer bag vores firewall, samt på vores offentligt tilgængelig servere og sender advarsler eller lukker firewall’en helt, hvis den opdager alvorlige trusler, siger Flemming Bach.
Ezenta tester også sikkerheden, f.eks. af vores e-business web-shop ”RoyalShopping”. I den forbindelse erfarede vi, at vi selv havde et sikrere set-up end den eksterne partner, som hostede den. Derfor valgte vi at tage den hjem og selv drifte den. Royal Copenhagen har en driftsstøtteaftale med Ezenta indenfor IT-sikkerhed, hvilket betyder, at virksomheden løbende modtager rapporter fra Ezenta, som dokumenterer status på IT-sikkerhed. Disse rapporter peger f.eks. på uhensigtsmæssig brug af båndbredde, trafik til suspekte sites og generel information så vi kan optimere IT-sikkerheden. Ezenta har generelt rollen som en kompetent "djævlens advokat", der udfordrer sikkerhedssystemer og politikker. På den måde holder vi konstant fokus på at sikre vores systemer maksimalt. Tillid og kompetence fra at rådgive om en enkelt netværksløsning er Ezenta blevet Royal Copenhagen leverandør af løsninger og rådgivning indenfor IT-sikkerhed bredt. Vi bruger Ezenta som sparringspartner, rådgiver og leverandør i alle IT-sikkerhedsspørgsmål, fordi de overholder aftaler, har attention på vores forretning og er proaktive. Vores krav til Ezenta er, at de konstant er ti skridt foran os indenfor IT-sikkerhed. Det er deres førerskab indenfor IT-sikkerhed, der er afgørende for, at vi fortsætter det gode samarbejde.