Sikringsstyrelsen


Reducering af SPAM i Sikringsstyrelsen



Sikringsstyrelsen har i samarbejde med Ezenta implementeret Symantec Brightmail, der reducerer mængden af SPAM, og checker vedhæftede filer for vira, mal- og spyware.



Indledning

Styrelsen behandler ansøgninger om pension til pensionister i udlandet og udbetaler pension til de berettigede, ligesom Styrelsen behandler sager vedrørende social sikring af vandrende arbejdstagere i EU/EØS. Styrelsen består af 4 fagkontorer samt et sekretariat og er i alt ca. 150 medarbejdere. Styrelsen afgør ca. 75.000 sager om året, og sender og modtager ca. 500.000 breve om året. Derfor stiller Styrelsen meget høje krav til Styrelsens IT-systemers tilgængelighed samt sikkerhed, for at leve op til produktivitetskravene i Styrelsens resultatkontrakt.

 

Vira, SPAM, mal- og spyware

Styrelsen modtager ca. 7.500 e-mails om dagen og specielt Styrelsens officielle hovedpostkasser for Styrelsen og Styrelsens fagkontorer modtager meget spam. Styrelsens hovedpostkasser modtager hver mange hundrede e-mails om dagen, og det tog lang tid for en medarbejder at slette spam e-mails og finde de få ”ægte” e-mails fra borgere og firmaer, imellem de mange SPAM mails. Styrelsen har tidligere benyttet et spam-filter fra en konkurrerende producent, men uden større succes. En del SPAM e-mails blev sorteret fra, men mange blev ikke, og IT-sektionen brugte en del tid på at frigive ”falske positive” fra karantæne, ligesom der var store udfordringer med vira, mal- og spyware i bl.a. vedhæftede filer.

 

Brightmail

Efter at have læst meget positivt om Symantec Brightmail og fået produktet anbefalet af Ezenta fik Styrelsen i februar 2006 implementeret en Symantec Brightmail løsning til test. Implementeringen forløb uden problemer, og straks efter Brightmail var online blev fordelene synliggjort! Brightmail fanger ca. 93% af de ca. 7.500 indkomne e-mails pr. dag, og det er utroligt få SPAM mails der faktisk slipper igennem Brightmail. På en normal dag modtager Styrelsens hovedpostkasse omkring 400 e-mails og hvor medarbejderne før måtte slette mange SPAM mails manuelt er vi nu nede på ganske få, max 2-3 om dagen. Symantec Brightmail fanger i snit fra 85 til 99 procent af e-mails til hovedpostkassen som vira, SPAM, mal- eller spyware.

 

Derudover har vi har siden februar kun oplevet 2 ”falske positiver”, så Brightmail karantæne zonen kræver ikke længere konstant overvågning fra IT-sektionen. Styrelsens IT-sektion har erfaret at man kan stole på at Brightmail stopper stort set alle SPAM mails – og kun spam, ingen ”falske positive”.