Vi skal være den mest kendte og anerkendte IT sikkerhedsleverandør i Danmark inden år 2010.
Sikkerhedstruslerne mod virksomheder og offentlige organisationer vokser hele tiden. Samtidig er IT blevet forretningskritisk for virksomheder. Hackerangreb og nedetid på hjemmesider og driftsystemer afspejler sig direkte på bundlinjen. Ezenta har siden virksomheden blev etableret vundet markedsandele, fordi virksomheden matcher truslerne og leverer rådgivning og løsninger, som sikrer virksomheder en stabil drift så hackerangreb, interne fejl og viratrusler minimeres.
Ezenta beskæftiger i dag 22 medarbejdere, som alle har stor viden om, hvordan man skaber holdbare sikkerhedsløsninger. Kompetencen er opbygget ude i marken hos kunderne, hvor Ezenta har leveret løsninger til en række virksomheder og organisationer. Konsulenterne kombinerer den praktiske erfaring med en konstant faglig udvikling, så rådgivningen typisk er et skridt foran både konkurrenternes og de trusler, som virksomhederne konstant står overfor.