Spil hinanden gode

25.09.2019 - Af Niels Kemal Onat

Når man som tidligere virksomhedsejer bliver købt, er man både begejstret for sin beslutning, men der opstår naturligvis også bekymringer. Forstår vores nye ejere kulturen? Forstår de markedet? Vil de bestemme det hele? Er de lydhøre for vores fantastiske ideer? Hvad siger vores kunder? Blot for at nævne nogle af de mange spørgsmål, der trænger sig på.

Når vi nu går ud af september, har vi haft vores nye ejere NIXU i 6 måneder. Som i ethvert forhold må man forvente lidt op og nedture. Kigger jeg tilbage, må jeg konstatere, at vi endnu ikke har oplevet nedture. I takt med integrationen, er der ganske vist områder, som vi ikke har haft tid til at fokusere på i den udstrækning, vi havde planlagt, men det hedder vel mere, at vi på enkelte områder har stået stille. Til gengæld er jeg meget overrasket over, hvor godt vores kunder i Danmark har taget imod NIXU, og det vi nu, med en 400 mand stor organisation, kan hjælpe med.

Vi har således allerede flere projekter hos flere forskellige kunder, hvor NIXU-kompetencer er bragt i spil. Særligt indenfor Digital Identity samt Threat Intelligence for blot at nævne nogle områder, hvor jeg ikke kan se andre på det danske marked, bidrage med den erfaring og indsigt som NIXU har vist sig at have. Det føles rigtig godt.

Jeg kan ærligt sige, at NIXU og Ezenta spiller hinanden gode overfor vore kunder samt forstår og respekterer vores kultur i Ezenta.

Vore medarbejdere er gået fra at være lettere chokkeret til nu at forstå bevæggrundene og faktisk efterspørge en hurtigere integration end planlagt. Synergierne kommer til syne dagligt.

Som nævnt, har vore kunder i Danmark, også taget godt imod beslutningen ligesom flere virksomheder i både Holland, Sverige og Finland har fået tilbudt vores Gartner anerkendte Managed Detection and Response løsning, sådan at Ezenta også er godt i gang med at sætte vores løsninger på det internationale kort.

Det fører frem til, at vi har taget beslutningen om at skifte vores gode Ezenta brand ud med NIXU. Dette kommer til at ske primo 2020, så vi hurtigere kan ensrette budskaber, og så vi har samme internationale tilgang både lokalt og globalt.

Vi har dog fortsat en del at se til før NIXU er etableret som brand og velkendt i Danmark. Det når vi ikke helt til primo 2020, men navneændringen er et vigtigt skridt i den rigtige retning. Hjælp os med at tage godt imod det.

 

X

Tak for din tilmelding

Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev!

Tilbage til topppen