Succesfuld start for ESL-uddannelsen

01.02.2013 - Af Niels Kemal Onat

Både elever og undervisere har svært ved at skjule deres glæde over opstarten på ESL-uddannelsen.

ESL-uddannelsen blev med stor succes genoptaget i november. Det var en gruppe engagerede og dynamiske elever, der åbent og lærevilligt er gået til stoffet præsenteret af top-specialister fra erhvervslivet i Danmark, der har øst af deres enorme viden og erfaring fra deres respektive jobs på mange forskellige jobniveauer.

 

Mikkel Severin, IT-chef hos Rigsadvokaten, er en af eleverne på ESL uddannelsen, fortæller:

ESL-uddannelsen koger essensen ud af de erfaringer, som succesfulde IT-sikkerhedsledere, direktører og IT-chefer har tilegnet sig gennem deres lange karriere og præsenterer Best-Practice inden for IT-sikkerhedsledelse, som også kan anvendes inden for andre ledelsesdiscipliner. Derudover åbner ESL foreningen døren til et stort netværk af IT-sikkerhedsledere og andre IT-ledere, hvilket er uvurderligt.

 

Der er allerede godt 100 interesserede, der har svaret positivt tilbage på at deltage i uddannelsen i 2014.

 

Tidsplanen for det andet hold på ESL-uddannelsen, ser sådan ud:

 

Modul 1, Governance, 7.-10. november 2016

Modul 2, Risk, 23.-26. januar 2017

Modul 3, Compliance, 13.-16. marts 2017

Eksamen, 19. maj/ 2. juni 2017

 

Se den fulde brochure for uddannelsen her

 

____________________________________________________________________________________________________

ESL foreningen har fortsat ejerskabet af uddannelsen og er gået sammen med IT Sikkerhedsfirmaet Ezenta A/S om at få ESL uddannelsen bedre end nogensinde. ESL hjemtog uddannelsen fra PWC i starten af 2012 og har siden arbejdet sammen med Ezenta og underleverandører om at få udformet en tidssvarende uddannelse. Ezenta får ansvaret for finansiering, salg og logistik. Indholdet varetages i samarbejde imellem ESL foreningen og Ezenta. Det er dog fortsat ESL foreningens ansvar at sikre, at uddannelsen lever op til de fastsatte mål, og at deltagerne gennem uddannelsen får et højt fagligt niveau i overensstemmelse med de krav, der blev fastsat på generalforsamlingen i marts 2012.

Uddannelsens accreditering laves i samarbejde med ISACA.

 

Har du spørgsmål til ovennævnte, er du velkommen til at kontakte ESL-Uddannelsesudvalg eller Ezenta på info@ezenta.com

X

Tak for din tilmelding

Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev!

Tilbage til topppen