Tør du tage den ultimative test af din virksomhed?

07.08.2019 - Af Thomas Wong

I kampen mod de cyberkriminelle er det væsentligt at vide, præcis hvor modstandsdygtig din virksomhed er over for angreb. Du har formentlig alverdens sikkerhedssystemer i din virksomhed, men det gælder for cybersikkerhed som for alt andet, at forsvaret ikke er stærkere end det svageste led. Hvis du skal finde disse svagheder og sårbarheder kræver det, at du tænker som en cyberkriminel, og det kan være vanskeligt. Så lad os udfordre dig: Tør du tage den ultimative test?

En Red Team-leverance inkluderer identifikation af sårbarheder og risici, der er forbundet med det menneskelige, det tekniske og det fysiske. Vores Red Team leverance indeholder et mix af forskellige angrebsmetoder som for eksempel social engineering, fysisk indtrængen, og penetrationstest. Formålet med testen er at udføre så virkelighedstro et angreb, som din virksomhed kan blive udsat for. Hele øvelsen vil give dig et værdifuldt og realistisk indblik i, om du har sikret din virksomhed tilstrækkeligt. Du får en afsluttende rapport med udførlig dokumentation og forslag til, hvordan du optimalt kan sikre din virksomhed, så du minimerer risikoen for angreb.

Lad mig komme med nogle scenarier, hvor du bør vide besked:

  1. Rygerområdet er ofte stedet, hvor vi taler fortroligt. Og vi tænker sjældent over, hvem der evt. lytter med.
  2. Mange virksomheder har glæde af eksterne konsulenter. De har som oftest uhindret adgang til virksomheden. Men hvor godt kender man dem egentligt?
  3. De fleste virksomheder stoler på, at deres netværk ikke kan kompromitteres udefra. Men virkeligheden er oftest en anden.
  4. Hver eneste dag lukker vi mange mennesker ind i vores virksomhed. Vi tror oftest, vi ved, hvem de er, men nogle kan have en skjult agenda.
  5. Emballage og papir havner i containeren. Sjældent tænker vi over, om det kan indeholde følsomme oplysninger, som kan misbruges.

I ET RED TEAM SIKKERHEDSTJEK TESTER VI:

  • Det fysiske
    Undercover rekognoscering: Vi tester, hvor let det er at komme ind i jeres bygning. Kan vi bare gå ind ad hoveddøren, og kan vi kigge i jeres skraldespande?
  • Det tekniske
    Scanninger og penetrationstests: Vi tester og scanner din virksomhedsapplikationer for sårbarheder. Vi sætter med andre ord ”white hat hackere” til at angribe dine it-systemer.
  • Det menneskelige
    Social Engineering: Vi tester om dine medarbejdere er klædt på til at møde hackeren. Kan vi franarre dem kontooplysninger, kan vi få dem til at installere en virus eller kan vi få dem til at til at klikke på et link.

Tag temperaturen på din cybersikkerhed
Book et uforpligtende møde i dag og bliv klædt på til at tage den ultimative test. Ring på 7020 1260 eller skriv til mig på two@ezenta.com.

X

Tak for din tilmelding

Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev!

Tilbage til topppen