Brug for assistance?
SecureSkills

Virksomhedstilpassede kurser

Virksomhedstilpassede kurser

Vi tilbyder desuden at undervise dine medarbejdere i de problemer og udfordringer, der er relevante for netop jeres virksomhed. Vi tilpasser vores virksomhedskurser, så de har fokus på netop de trusler og udfordringer, der er mest relevante for din virksomhed.

Det kan for eksempel være et awareness-program, der klæder medarbejderne på, så de er opmærksomme på de fælder, it-kriminelle lægger for dem, og de trusler, de selv udgør for it-sikkerheden i forbindelse med omgang med passwords og lignende. Og ikke mindst så de ved, hvad de skal gøre, hvis de opdager mistænkelig adfærd.

Awareness-program

Det er længe siden, it-sikkerhed var noget, der kunne klares af it-afdelingen alene. Firewalls og antivirusprogrammer spiller stadig en vigtig rolle. Men de it-kriminelle går i dag i høj grad også efter virksomhedens medarbejdere, og de it-kriminelle tager hele tiden nye metoder i brug.

Derfor er det vigtig, at medarbejderne er opmærksomme på, hvornår de skal være på vagt – og at de hele tiden kender til de nye trusler. Et awareness-program er et uddannelsesforløb, der har til formål at gøre medarbejderne opmærksomme på, hvilke trusler, der lurer, og hvordan de undgår at falde i de it-kriminelles fælder.

Jo mere viden – jo højere sikkerhed

De it-kriminelle er snu og kender til den menneskelige psykologi. Den viden udnytter de på det groveste og benytter sig af faktorer som frygt, pligtopfyldelse, hierarki og nogle gange også empati – men frem for alt udnytter de it-kriminelle medarbejdernes uvidenhed. Hvis man ikke kender til deres virkemidler, kan det nemlig være rigtig svært at gennemskue, hvornår man bliver udsat for social engineering som for eksempel phishing, baiting, ceo fraud eller noget helt fjerde.

Et awareness-program kan ikke forhindre hacker-angreb og datalæk, men det kan gøre medarbejderne opmærksomme og hjælpe dem til at være på vagt – og dermed reducere antallet af succesfulde angreb væsentligt.

Et awareness-program er en kontinuerlig proces, der holder de eksisterende medarbejdere ajour med de seneste trusler og informerer de nye medarbejdere om trusler og udfordringer generelt.

Du kan høre mere eller tilmelde dig et kursus direkte på uddannelse@ezenta.com

Meral Yildirim - IT Security Consultant

Mobil:+45 3146 9700

Email:meo@ezenta.com

Sign up og bliv kontaktet af en
it-sikkerhedsspecialist

X

Tak for din henvendelse

Vi vender snart tilbage!

Tilbage til topppen